grafisk linje

Nada

grafisk linje

NADA – nænsom støtte til indre balance

NADA er en blid form for øreakupunktur, hvor fem små sterile nåle placeres i særlige punkter i hvert øre. Behandlingen virker beroligende og balancerende på nervesystemet. Mange oplever en dyb afspænding, øget indre ro og en følelse af at komme “hjem i kroppen”.

Støtte ved stress, uro og følelsesmæssig overbelastning

NADA bruges som støtte ved blandt andet stress, tankemylder, søvnproblemer, uro, bekymringer, angst, afhængighed og følelsesmæssig overbelastning. Det kan stå alene som behandling – eller kombineres med samtaler eller hypnose.

NADA Herning

NADA og hypnose – en stærk kombination

Når NADA kombineres med hypnose, opstår en særlig ro og dybde i behandlingen. NADA hjælper nervesystemet med at falde til ro, hvilket gør det lettere at slippe bekymringer, finde ro i tankerne og være mere til stede i nuet.

Et trygt samarbejde mellem krop og sind

Den indre ro gør det nemmere at tage imod de hypnotiske suggestioner og fordybe sig i processen. Sammen skaber NADA og hypnose et trygt rum for forandring – hvor både krop og sind får lov at samarbejde i dit tempo.

Jeg er uddannet ved NADA Danmark (National Acupuncture Detoxification Association Denmark).